To en halv måned gik der mellem Stena Lines beslutning om at nedlægge deres 40 år gamle rute til Norges hovedstad Oslo og D.F.D.S. beslutning om at genåbne den rute rederiet havde haft gennem de 108 år mellem 1866 og 1974.

Ruten mellem Frederikshavn og Norge var dog meget ældre. Efter englandskrigen var de norske købmænd meget opsatte på at opretholde en fast forbindelse til købmændene i Hamburg, som var blevet til deres vigtigste forretningspartnere. I 1840 forsøgte Danmarks første dampskibsrederi, Jacob Holm & Sønner, sig med en fast dampskibsrute mellem Frederikshavn og Frederiksværn/Stavern i Norge, med afgang to gange ugentligt i perioden mellem mart og oktober.

I 1854 indsatte Det kongelige Norske Postvæsen dampskibet Viken på ruten mellem

Christiania/Oslo til Kiel over Frederikshavn og Nyborg. I 1866 kom den første blivende dampskibsforbindelse mellem Frederikshavn og Christiania/Oslo. Det var H.P. Priors dampskib

Uffo. Hans Peter Priors rederi indgik året efter i Det Forenede Dampskibs Selskab sammen med C.P.A. Koch og C.F. Tietgen og dannede Det Forenede Dampskibs Selskab. D.F.D.S kom efterhånden til at sidde på såvel Frederikshavn Værft, som trafikken på Oslo, København og Göteborg.

Få dage efter at det stålbyggede passager og fragtskib Uffo afleveredes fra B&W i 1865 indgik det i fast rute mellem København Aalborg og Frederikshavn. Året efter udvidedes ruten til også at omfatte en tur til Christiania.

Skibets rute blev, med indlemmelsen af H.P. Priors rederi i D.F.D.S. i 1867, ændret til at sejle København, Frederikshavn, Lauervig/Larvik, Horten, Moss og Christiania.

Køjer ombord

Uffo var en stor forbedring af forholdene for de 22 passagerer som skibet kunne medtage. De fik nemlig mulighed for køjepladser, hvor passagererne tidligere var henvist til at sove sammen med kreaturerne, hvis de ville under dæk.

I 1878 overtog den to år gamle s/s Baldur ruten til Norge og sejlede trofast frem til 1906 og igen fra 1908 til 1917. Baldur var, ligesom Uffo bygget på B&W. Det var knap dobbelt så stort som sin forgænger og havde plads til 43 passagerer på første klasse 14 på anden og 75 på tredje klasse.

Fra 1902-10 sejlede også dampskibet H.P. Prior på ruten til Oslo. Det var en hjuldamper med kun et dæk bygget på B&W i 1878 og i samme størrelse som Baldur. Men havde plads til betydeligt flere passagerer. Nemlig 84 på første, 28 på anden og 352 på tredje klasse.

Efter hjuldamperen H.P. Prior overtog dampskibet M.G. Melchior ruten frem til 1939.

Det var et to dækket dampskib bygget på B&W i 1885 af såvel jern som stål og havde plads til i alt 300 passagerer 110 på første og 30 på anden klasse. Fra 1914-26 sejlede passager og fragtdamperen Cimbria på ruten. Den var bygget i England i 1897 og havde plads til 114 passagerer på første, 40 på anden og 210 på tredjeklasse.

Fra 1936 og indtil besættelsen sejlede dampskibet Frederikshavn på ruten til Norge. Efter besættelsen fik Frederikshavn igen lov til at besejle ruten. Først i 1946, derefter fra 1953-1956.

Dampskibet blev bygget som Aalborghus på B&W i 1914, men blev totalt ombygget på Helsingør værft i 1936, hvorefter den indsattes på Frederikshavn-Oslo-ruten.

Passagerantallet blev sat ned fra 486 til 453 passagerer, hvoraf 316 måtte nøjes med dæksplads. Det var sket for at skibet kunne hamle op med den nye tids krav til at bilen skulle med på ferie. Men den ombyggede færge var uhjælpeligt bag ud i forhold til konkurrenterne. Der blev plads til 25 biler som blev hejst om bord, mens såvel Kronprinsessan Ingrid som Peter Wessel kunne lade deres biler køre direkte ombord.

Det første motorskib

I 1937 indsatte D.F.D.S. det første motorskib på ruten. Det var Vistula bygget på B&W i 1930 og ombygget til at kunne medtage biler i 1936. Under besættelsen blev Vistula overtaget af besættelsesmagten og kom til at ligge som hospitalsskibet Würtzburg i Danzig. Efter reparation vendte det tilbage til Frederikshavn -Oslo – København-ruten i 1948, hvor det sejlede indtil 1958, hvor ruterne blev adskilt.

Aalborghus bygget på Nakskov værft i 1936 blev sommerskibet fra 1957 til 1965, hvor det sejlede mellem Oslo, Frederikshavn og København. Aalborghus havde plads til 66 passagerer på første 216 på anden klasse og 875 på dækket. Næste sommerskib blev Kronprins Olav bygget 1937 på

Helsingør værft. Det kom til at sejle mellem Frederikshavn og Oslo mellem 1961 og 1964. Det havde plads til 127 passagerer på første 96 på anden 70 på tredje klasse og 977 måtte nøjes med dæksplads.

Sidste skib til nu

Næste skib i rækken blev også det skib som slukkede og lukkede for ruten, nemlig den dobbeltskrogede bil og passagerfærge Skipper Clement. Det var bygget i 1962 i England og solgtes til DFDS i 1964. Skipper Clement havde plads til 100 biler og i alt 1000 passagerer, hvoraf 114 kunne sove i førsteklasses kabiner og 154 i andenklasses kabiner, resten måtte nøjes meddæksplads.

Et andet skib som var med til at lukke for D.F.D.S aktiviteter, var Akershus der blev bygget på

Helsingør værft i 1965 og som det første blev bygget med det formål at besejle ruten mellem

Frederikshavn og Oslo. Akershus havde plads til 72 passagerer på første og 152 på anden klasse, mens 576 måtte nøjes med dæksplads. Desuden var der plads til 150 biler.

De to skibe kom til at besejle ruten Aalborg - Oslo om vinteren og Frederikshavn Oslo om sommeren. Men i stedet lukkede D.F.D.S. ruten. Rederiet mente vel at den ligesom ruten til Göteborg i 1924 var blevet urentabel. I stedet overtog to andre rederier ruten til Oslo. Først DANO fra 1974 og Stena Line fra 1979.

Hvis jeg nu har pirret din nysgerrighed, så vil jeg ile med at fortælle at Lars Michaelsen og jeg forhåbentligt bliver færdig med en bog om Frederikshavn som rejseby. Vi har planlagt at bogen skal udkomme til jul.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...