Bibliotekerne i Frederikshavn Kommune går tilbage til normalen. Næsten da. Fra onsdag den 1. juli har du igen mulighed for at benytte alle kommunens biblioteker i rigtig mange timer, men det er stadig sundhedsmyndighedernes regler, der gælder, så helt normalt er det ikke.

Slots- & Kulturstyrelsen har udsendt nye retningslinjer for bibliotekerne, og det betyder, at der igen er åbent for det selvbetjente bibliotek i Skagen, Ålbæk, Frederikshavn, Sæby og Østervrå. Det betyder også, at de midlertidige betjente åbningstider, der tidligere blev indført i forbindelse med genåbningen af bibliotekerne stopper – altså vil der fremover kun vær åbent for selvbetjening om onsdagen. De øvrige åbningstid er tilbage til normalen. Se alle åbningstider på www.bibl.frederikshavn.dk

Østervrå Bibliotek holder ferielukke i uge 29, 30 og 31, men det selvbetjente bibliotek er åbent alle dage fra kl. 7 til 21.

Du kan benyttet det selvbetjente bibliotek, hvis du er oprettet som bruger. Det kan du blive ved at henvende dig på biblioteket i den betjente åbningstid eller via din nemID og selvbetjening på bibliotekets hjemmeside: www.bibl.frederikshavn.dk

Det bliver igen muligt at benytte nogle pc’ere, printere og playstation, og så vil noget af legetøjet komme tilbage til børnebiblioteket. Der vil være sprit til rådighed ved maskinerne, og vi opfordrer brugerne til, som minimum, at spritte af, når de forlader en maskine.

I Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn vil det dog kun være muligt at benytte pc-lokalet i den betjente åbningstid. Puderummet vil ligeledes, i henhold til retningslinjerne, få en begrænsning på antallet af personer, der kan opholde sig der.

- Det har været en meget turbulent tid – også i forhold til åbningstider og regler for, hvad man kan/ikke kan på biblioteket og i borgerservice. Beslutningen om at åbne til normale åbningstider er nøje overvejet og giver mulighed for at sprede besøgene ud over en længere tidsperiode. Vi har vurderet, at behovet og ønsket er stort hos mange, så nu er vi altså tilbage til normalen med ganske få undtagelser, forklarer centerchef Anette Ravnholt. Vi håber, at borgerne fortsat vil have fokus på at holde afstand, spritte alle stationer af og vise hensyn til hinanden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...