Bjarne Laustsen lægger skulder til sagen om den for lille passage under Skagensvej. Den skal udvides nu

ELLING: I efteråret 2014 gik det helt galt i Elling. Vandet i åen steg efter uger med regnvejr og skabte store ødelæggelser i de huse, der ligger tæt på.

Efter oversvømmelsen valgte kommunen at bygge nye diger, men det helt store problem er endnu ikke løst.

Det gælder passagen, hvor Elling å strømmer under Skagensvej.

Passagen er for lille, og fungere som en prop, når der kommer store mængder regn.

En rapport fra Niras, som er en rådgivende ingeniørvirksomhed, konkluderer, at proppen skal fjernes, hvis man vil mindske risikoen for oversvømmelse,

Men selv om den konklusion har været kendt i to år og selv om politikere og ministre har besøg området, er pladsen til vandgennemstrømningen under Skagensvej stadig den samme, som da det gik galt for snart seks år siden.

Men nu sker der noget lover Frederikshavns folkevalgte MF’er - socialdemokrat Bjarne Laustsen

- Til efteråret begynder vi på Christiansborg forhandlingerne om en ny infrastrukturplan i Danmark. Og her prioriterer jeg gennemstrømningen under Skagensvej højt, siger Bjarne Laustsen.

Han konstaterer, at projektet i Elling er statens ansvar, og at Frederikshavn Kommune har gjort alt, hvad den skulle.

- Flere tidligere trafikministre har lovet at få forholdene i Elling bragt i orden. Nu skal der altså ske noget, siger Bjarne Laustsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...