Succes: DM-holdet fra i fjor høstede bronze

Efter sidste år DM-titel valgte mange af spillerne at stoppe eller flytte til andre klubber og til uddannelse. Det ville have været en kæmpebet for alle andre hold, men Blackhawks havde fødekæden på plads og rykkede 8 unge juniorspillere op på ligaholdet. Det kostede nogle knubs, men et flot stykke udviklingsarbejde fra de to trænere - Jan Berggren og Steffen Højbjerg - resulterede i en flot bronzemedalje ved Superfinalestævnet i dag i Esbjerg, hvor Århus FK blev besejret i en medrivende bronzekamp med cifrene 4-3.

Ydermere blev der plads til tre spillere på Årets Hold: Stine Moselund, målmand, Helle Grønbech, back og Laure de Fries, forward. De tre spillere har sammen med en anden ”veteran” - Annika Bengtsson - og hele kuldet af unge spillere, skabt en stor forventning til fremtiden for damefloorball i Frederikshavn og en kæmpeoverraskelse i dameligaen. Og som et stort cadeau blev Laura de Fries kåret som Årets damespiller. Ikke mindst med hendes 115 point in mente. Stort tillykke til hele holdet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...