Vuggestue, børnehave, indskoling, mellemtrin og udskoling er nu under samme tag

RAVNSHØJ: Selv om der knytter sig mange minder til børnehaven Troldehøj i Ravnshøj, så er den nye virkelighed som integreret del af Ravnshøj Skole noget, der peger fremad - frem mod et lykkeligt samliv for alle børn i Ravnshøj fra vuggestuealderen til og med 9. klasse.

I går blev den nye aldersintegrerede institution officielt taget i brug og med den også en masse gode ændringer, der gavner alt fra SFO’en over indskolingen, mellemtrinnet frem til udskolingen.

Og der var da også udpræget glæde at spare hos ansatte, afdelingsledere og politikerne - for det at samle alle under et tag er lidt af et pædagogisk columbusæg, der gavner børnenes overgange, der sikrer et tæt parløb mellem afdelingerne og som frem for alt indebærer en optimal udnyttelse af de fine rammer.

Det har stillet krav til ansatte og elever at komme gennem byggeperioden.

- Jeg er imponeret over jeres tålmod under byggeriet, og den entusiasme, der brænder igennem også fra forældrekredsen, sagde udvalgsformand Anders Brandt (S) ved indvielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...