Markedet åbner 15. novbember

I julebyen i Ålbæks gamle kro’s have, vil der i år være flere spændende boder og markedsstemningen vil med lyset, smagen og duften af jul, også i år være en oplevelser for alle sanser, hos både børn og voksne.

Julemarkedet ”Smagen af Jul” som Ålbæk Handels & Håndværkerforening lancerede i 2018, vil i år være åbent fredag, lørdag og søndag fra 15. november. Og arrangørerne forventer en større succes end sidste år. - I år har vi 17 boder, tre mere end sidste år, og så er der sat et stort opvarmet telt op til udstillere der kun er med en enkelt dag, fortæller Peter E. Nielsen.

I julebyen kan man gå på opdagelse og hente inspiration i designertøj, strik til børn og voksne, kunsthåndværk, lokale lækkerier og selvfølgelig en masse nisser, kranse og andre genstande der hører julen til.

Smagen vil selvfølgelig er også i år være i fokus på julemarkedet, hvor man kan smage på en lang række forskellige delikatesser, nyde hyggeligt samvær med et glas gløgg eller varm chokolade ved pavillonernes borde og bænke.

Der er også i år et flot program med musikalsk underholdning. Her kan nævnes Tina Siel og Knud-Erik Thrane, De ½ Lune Jyder, Boilers Duo, Mads Vejen og Brass Band. Den 30. november kan man nyde en julefrokost-buffet på Ålbæk Gl. Kro, med efterfølgende koncert med Sara Grabow og trioen Den Danske Sangskat, der spiller danske og udenlandske julesange.

Udover en lang række aktiviteter for børn, er alle pensionister inviteret til gratis sildemad og kaffe fredage fra kl. 11.00-14.00.

Markedet åbnes fredag den 15. november 2019 kl. 11.00 af Frederikshavn kommunes borgmester Birgit S. Hansen og formanden for Ålbæk handels- og erhvervsforening Peter Nielsen. Børn fra Ålbæk & Jerup Børnehave er også med ved åbningen, hvor de synger julesange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...