Den tidligere professionelle fodboldspiller og nuværende superligatræner David Nielsen med rødder i Skagen blev den første modtager af den nye pris

FREDERIKSHAVN: David Nielsen blev den første modtager af Årets Guld Harald. Mandag aften blev ”Årets Guld Harald” uddelt på pladsen foran Arena Nord.

”Årets Guld Harald” er en årlig fodboldpris som er oprettet til ære for Frederikshavns fodboldlegende Harald Nielsen.

Marianne Isen
En glad og stolt David Nielsen. Foto: Michael Madsen Octo Media

Modtager af prisen blev den tidligere professionelle fodboldspiller og nuværende superligatræner David Nielsen. Han er opvokset i Skagen og har spillet en stor del af sin ungdom i F.f.I.

David er kendt for sin fightervilje og for sin bramfri facon. Han har haft en flot karriere både herhjemme og i udlandet og er berømt for sin målnæse, men også for som ung, at have levet livet helt ud til kanten og lidt over. En livslærdom han nu bruger i sin trænergerning til glæde for unge spillere.

Marianne Isen
Der var mødt mange mennesker frem til prisoverrækkelsen. Foto: Michael Madsen Octo Media

David Nielsen var stolt og rørt over at modtage prisen og kunne da også afsløre at han under sin tid i FCK, havde haft et tæt forhold til Harald Nielsen. En fodboldspiller og en personlighed som han så meget op til.

Marianne Isen
David Nielsen havde en del med Harald Nielsen at gøre gennem FCK. Foto: Michael Madsen Octo Media

Prisen blev overrakt af Harald Nielsen’s enke Rudi Nielsen. Og det er også Rudi og Harald Nielsen Holding der har skænket den flotte ministatue i bronze som har en værdi af kr. 25.000,-.

Sammen med prisen og statuen følger også en check fra Spar Nord Fonden på kr. 25.000,-.

”Årets Guld Harald” vil være en årlig tilbagevendende fodboldpris, som gives til en person som har haft en markant og international indflydelse i fodboldverdenen og som har tilknytning til Nordjylland. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med åbningen af årets Cup No. 1.

Marianne Isen
Årets Guld Harald er en flot ministatue i bronze. Foto: Michael Madsen Octo Media
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...