Jeg er uddannet optiker i 1994 og har arbejdet ved Louis Nielsen siden 2003 og været med fra 1. dag i Frederikshavn afdelingen. Louis Nielsen, startede i Frederikshavn i 2003, og er flyttet til nuværende placering i 2015. Vi er 11 medarbejdere (5 optikere og 6 salgsassistenter)

Solbriller er sagen

Og for brillebrugerne: 2 for 1 løsning med en alm. brille og en solbrille med styrke.

Hvor og hvordan lader du op efter en travl dag i butikken/ spisestedet?

Om sommeren slapper jeg af i vores lille sommerhus i Napstjert.

Året rundt lader jeg op med gå og løbeture i vores dejlige by.

Jeg løber 4 gange om ugen. Både med løbeklubben ”Intersportrunners9900” og med en god løbeveninde og min søn.

Hvad synes du er byens bedste sted/oplevelse?

Frederikshavn har mange dejlige steder, holder af både strand og skov.

Når vi har besøg fra andre byer, viser vi stolt Pikkerbakken og Palmestranden frem.

Hvad gør Frederikshavn til en aktiv og attraktiv handelsby?

Den nye gågade bliver et aktiv for byen. Vi glæder os til den nye plads på Kallstorvet bliver helt færdig.

Det bliver dejligt med et flot samlingspunkt lige uden for vores forretningen.

Jeg synes også den nye rådhuspark er blevet rigtig fin og det ser ud til at den bliver flittigt brugt af byens børnefamilier (og turister).

Serien om de lokale butiksejere kører hver uge i vores særlige sommeraviser og er skabt i samarbejde med handelsstandsforeningen Frederik.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...