Hotel Scandic The Reef åbnede fredag den første fløj med nyrenoverede værelser

FREDERIKSHAVN: Første del af i alt fem etaper renovering blev fredag indviet hos Hotel Scandic The Reef.

Og det var i sidste øjeblik, at håndværkere og rengøringsfolk blev færdige til indvielsen og de første gæsters ankomst.

Der var travlt indtil sidste minut, inden erhvervsdirektør Niels Bay Christensen fra Erhvervshus Nord holdt indvielsestalen.

Han glædede sig over, hvor mange den nyrenoverede etage med værelser vil bringe til byen.

Det var da også en rørt direktør Marianne Bredevang, der takkede medarbejderne for at have lagt ekstra tid og kræfter i at få alt klar til tiden.

Den milliondyre renovering har været fire lange år undervejs, så det var en forløsning at klippe den røde snor.

Stena Line vil ikke afsløre, hvor mange penge renoveringen kommer til at koste, men har tidligere fortalt, at beløbet er i millionklassen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...