Fan-bryllup overværet af flere end 1700 i fredags

FREDERIKSHAVN: Til fredagens kamp mellem Frederikshavn White Hawks og Herning Blue Fox, blev de to super fans Majbritt Møller og Anders Madsen viet på isen af borgmester Birgit Hansen.

Den røde løber blev rullet ud og foran de ca. 1700 tilskuere, foretog Birgit Hansen den offentlige vielse, så det var ikke vidner der manglede.

Og jublen var stor blandt især de trofaste White Hawks supportere, da borgmesteren kunne erklære Majbritt og Anders for ægtefolk.

Vi fandt hinanden her i hallen for 5 år siden og er begge en fast del af White Hawks fanklub, hvor jeg også er næstformand. Så det var da helt oplagt, at det også var her vi skulle giftes.

Det var helt perfekt og det eneste der manglede var en sejr. Efter kampen fejrede vi brylluppet på restaurant Nerd, sammen med vores venner og medarbejdere fra vores fælles arbejdsplads, Højbogaard Biler i Aabybro fortæller en glad Majbritt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...