Kunstmuseum: Astrid Kongsted fra tv-udsendelsen Danmarks bedste portrætmaler kommer og maler ved ferniseringen 31. august

Lørdag den 31. august kl. 11 åbner Frederikshavn Kunstmuseum en spændende udstilling med titlen ”Det menneskelige udtryk” – portrætter i bred forstand. Udstillingen kan ses til 19. oktober.

Maleri, skulptur og foto af Agnete Brinch, Lars Calmar, Jan Esmann, Henrik Godsk, Trine Søndergaard, Ole Tersløse samt kunstnergruppen TonsArt, som består af Kirsten Brøndum, Anna Grethe Aaen, Grethe Mariann Maurseth og Laila Stenderup.

Udstillingen åbnes af borgmester Birgit S. Hansen.

Under ferniseringen vil Astrid Kongsted, som er kendt fra udsendelsen ”Danmarks bedste portrætmaler”, portrættere borgmester Birgit S. Hansen.

Agnete Brinch siger om sin tilgang til maleriet:

- Det menneskelige udtryk er en naturlig forlængelse af kunstprojektet Kvinder der forandrer verden, hvor missionen er at lave tidløs kunst om kvinder, der forandrede verden og til stadighed forandrer verden for vores og kommende generationer. Min ambition som kunstner, er at understøtte FN´s femte af i alt sytten verdensmål; at fremme kvinders og pigers universelle rettigheder og muligheder.

Min motivation er at formidle portrætter af rollemodeller, som i deres samtid trods alle odds opnåede anerkendelse og banede vejen for kommende generationer af kvinder. Samt at formidle kvindens kraft - historisk og kunsthistorisk - både som model og rollemodel.

Værkerne skaber en tavs scene, som giver rum til eftertanke, uden for tid og uden for sted. Uden for rammen er der uendeligheden – inden for rammen er der ro, hvor kvinderne træder frem på scenen. Der skabes et rum - en følelsesmæssig sprække i tiden. Øjet henføres til at hvile på og reflektere over de historiske og stadig aktuelle rollemodeller.

Når et portræt er færdigt og udstilles, er mit arbejde udført – Rollemodellen er fremført som et moderne – abstrakt portræt og det er derefter op til beskueren at danne sit eget indtryk.

Jeg ser mine portrætter indefra og ud – kan man også udtrykke det.

En anden kunstner på udstillingen er Lars Calmar:

NU er udtryk for en tilstand pakket ind som et portræt,

eller et portræt som løftes ud i noget nyt.

Jan Esmann:

- Alle mine værker er figurative, men det udelukker ikke betydningen af de abstrakte elementer som komposition og kolorisme. På det plan er der ingen forskel mellem et figurativt og et abstrakt værk, bortset fra at det abstrakte værk har bortreduceret et af billedkunstens stærkeste virkemidler: Mimesis.

Mine billeder antyder alle en historie, men selv kender jeg den ikke. Måske en kunsthistoriker kan hjælpe mig dér. Jeg ved ikke, hvor historien kommer fra eller, hvor den går hen. Modsat mine prosaværker, som er nøje planlagte.

Henrik Godsk:

Henrik Godsks billedunivers er fyldt med brud, flader og lige linjer i en perspektivisk rumophævelse, hvad enten det er i hans stillebens, eller i det, han er mest kendt for: Portrætterne. Disse har et androgynt udtryk – menneskene fremstår umiddelbart som kvinder, men er samtidig i et felt mellem det feminine og det maskuline, der får os til mere at se dem som mennesker end som kønnede væsener. De er ranke, ikke-kommunikerende eller neutrale, direkte i deres blikkontakt med os og deres holdning, den rette ryg, farverne og fladerne, det manipulerede perspektiv og deres distance, drager beskueren.

Trine Søndergaard:

Trine Søndergaards arbejde er præget af en præcision og en sensibilitet, der eksisterer sammen med en undersøgelse af fotografiet, dets grænser og hvad der udgør et billede. Lagdelt med mening og stille følelser, hendes værker er højt anerkendte for deres visuelle intensivering af vores opfattelse af virkeligheden.

Hun er blevet tildelt Albert Renger-Patzsch-prisen og har modtaget adskillige stipendier, herunder et treårigt arbejdstilskud fra Kunstakademiet. Trine Søndergaards arbejde er blevet vist i solo- og gruppearrangementer rundt om i verden og er godt repræsenteret i museumssamlinger.

Ole Tersløse om Svampebørn:

Svampebørn

I himmerlandshistorien ”Andreas Olufsen” beskriver Johannes V. Jensen, hvordan alderdommen udvisker hovedpersonens karaktertræk. Andreas Olufsen ”jævnedes efter et langt livs private appetit ud i den store ensomhed, der blot gror” og sammenlignes med en ”ærværdig kæmpesvamp”.

En svamp har - som Johannes V. Jensen må have bemærket - ikke noget menneskeligt udtryk. Den er stum og tillukket og vanskelig at gøre til genstand for vores følelsesmæssige projektioner. Børnene kan vi derimod slet ikke lade være i fred. Vi må ustandselig forsøge at indleve os i deres situation - og i deres følelsesliv.

Hvad føler et barn, der endnu ikke har lært at tale? Har dette barn et ”menneskeligt udtryk” eller er det - endnu kulturelt uberørt - en uskyldig vækst, ligesom fluesvampen, der blot står i skoven og gror? Ikke blot i den høje alderdom, men også i den tidlige barndom, er mennesket psykologisk konturløst. Uden sprog røber barnet intet om sit eget, personlige følelsesliv og er derfor mest af alt... ”u-menneskelig”.

Spiser du fluesvampen forgiftes du. Du hallucinerer og kan ikke længere skelne mellem virkeligheden og din egen fantasi. Hver gang vi forsøger at komme ind i den tidlige barndoms evigt tabte rige, får vi for meget fluesvamp og ender i et følelsespornografisk delirium. Vi genkalder barnets gråd og latter og kan atter mærke asfalten skrabe huden af vores knæ, dér hvor vi faldt og slog os - tror vi...

Men hvordan det egentlig var at være barn, før vi blev en del af et sprogligt, kulturelt og derfor menneskeligt fællesskab, forbliver en gåde for os.

TonsArt i dialog med værker af Kirsten Kjær

Kunstnergruppen TonsArt består af Kirsten Brøndum, Anna Grethe Aaen, Grethe Mariann Maurseth og Laila Stenderup

Flere og flere kunstnere går i dialog med kunstnere på museer. TonsArt har valgt Kirsten Kjær, en kunstnerinde hvis levevis og kunst stod i kontrast til samtiden.

Kirsten Kjær har øjensynlig stået som et stærkt symbol og eksempel for de fire kunstnerinder, og også hendes ekspressive portrætter må have ansporet dem. I hvert fald har de med deres parafraser over udvalgte værker i Kirsten Kjær Museums samling formået at skabe et både forfriskende og nyt syn på Kirsten Kjærs malerier.

Kunstavisen 08 2018/Kunsthistoriker Pier Maria Andersen

Exlibrisafdelingen viser exlibris af Beata Joanna Przedpetska, Polen, samt exlibris fra den tyske exlibrissamler Alexander Kerrutts samling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...