Tage Sørensen er aktuel med sine digte fra et langt liv på havet

FREDERIKSHAVN: 14. juni udkommer Strandbyfiskeren Tage Sørensen med sine digte, der er blevet samlet i udgivelsen ”Brug hovedet og ikke halen”.

Bag udgivelsen står af Det Poetiske Bureau med hjælp fra den lokale Nanna Maria Møller.

I samarbejde med Strandby Fiskeriforening og Strandby Badehotel holdes i anledning af udgivelsen af digtsamlingen en reception for alle interesserede, hvor Tage Sørensen vil læse op af sine digte og det vil være muligt at købe digtsamlingen, samt få sig en bid mad og nyde en rigtig Strandby-oplevelse med fiskeri og gode historier i centrum.

Digtene er skrevet igennem et helt liv på søen, og handler i høj grad om det politiske stormvejr som fiskerierhvervet har været igennem i denne tid.

Om tvangsauktioner, ophuggede skibe og økonomiske kvaler.

Men også om kærligheden til familien derhjemme, styrken i det lokale fællesskab og det skønne ved bølgen blå.

Receptionen holdes på på badehotellet fra 14-17.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...