Lige nu er mange af klubbens ungdomsspillere på banen i Göteborg

FREDERIKSHAVN: Onsdag tog fem af klubbens ungdomshold til Sverige - U13 piger og drenge, U15 piger og drenge og U17 drenge. Efter en gyngende tur over Kattegat ankom de til skolen, hvor de skal bo de næste fire dage.

Gothia Cup er en kæmpe-Floorball-Cup med 469 hold fra syv nationer.

Der skal spilles ikke færre end 1434 kampe de næste fire dage.

Og de unge spillere har allerde været i gang, og blandt andet er det blevet til en 4-1 sejr til U17 drengene og en 2-0 sejr til U15 drengene. U15 pigerne måtte desværre se sig slået 1-0, så her var det marginalerne, der afgjorde kampen.

Blackhawks er det stærkest repræsenterede hold fra Danmark med de fem hold. Der deltager desuden hold fra Hvidovre, Esbjerg, Benløse og Rungsted.

I de grupper Blackhawks spiller i, er der 28 hold i boys 17, 57 hold i boys 15, 32 hold i boys 13, 21 hold i girls 13 og 30 hold i girls 15.

Alene det er en oplevelse, især for pigerne, som i den hjemlige turnering overhovedet ikke spiller mod rene pigehold.

Takket være Blackhawks afvikling af Landsstævnene, er der økonomisk mulighed for at hjælpe ungdomsholdene til de spændende turneringer i udlandet. På tegnebrættet er der også planer om at deltage i verdens største ungdomsturnering i juli måned i Prag for klubbens U17-hold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...