Efter eet år i Aalborg er Laura de Fries nu klar til at tørne ud for Frederikshavn Blackhawks igen i næste sæson. Laura de Fries valgte Aalborg sidste år pga studier, men nu er hun klar igen til at tage nordpå. De Fries har følgende kommentar til skiftet:

- Jeg har valgt at komme tilbage, fordi jeg synes at jeg hører til i Blackhawks. Klubben minder om min barndomsklub Benløse, hvor jeg altid har elsket at være pga. klubånden.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at vende tilbage til Blackhawks og spille sammen med pigerne igen. Jeg synes vi har en spændende trup, blandet med unge talenter og rutinerede spillere, som jeg ved kan nå langt næste sæson.

Ikke uventet var der glæde i trænerteamet for Blackhawks dameliga:

- At få en spiller som Laura de Fries på holdkortet igen er fantastisk. Laura er en af de dygtigste spillere i ligaen. Hun kan spille sammen med sin kæde og binde tingene sammen. Men hun kan også afgøre tingene selv. Jeg ved ikke hvordan, men Laura har en helt ufattelig evne til at pille bolden fra modspillerne. Samtidig er hun ikke er bange for at tage fat.

- Derfor er det en gave og få hende tilbage på holdet. Både for hendes offensive og defensive spil, men også for hendes humør i omklædningen.

I sæson 2018-19, hvor Laura spillede for Blackhawks, bombede hun over 100 point ind på kontoen og blev fortjent årets spiller.!

- Det gjorde ondt på os, da hun flyttede til Aalborg, hvor hun studerer, og savnet af hende har været mærkbart. At hun nu er tilbage, er fantastisk. Hun passer rigtig rigtig godt ind i hele klubben. Selvom Laura er Benløse-pige føler vi godt, at vi kan sige: Velkommen “hjem”, Laura.!

- Vi er oprigtigt glade for at Laura er tilbage i Blackhawks, siger formanden for dameudvalget i Danmarks største dameklub, Jan Jacobsen.

- Hun er en spiller, som kan være afgørende for, hvor vidt det er ædelt metal eller mere sekundære placeringer, vi spiller om. Vi glæder os meget over at få Laura de Fries tilbage, slutter Jan Jacobsen med smil i stemmen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...