Trigon arbejder i sit projektforslag med en integreret biograf i det nye beboelseskompleks

FREDERIKSHAVN: Efter byrådet nu har solgt den stor Værkergrund til Trigon kan det lokale entreprenørselskab nu gå i gang med at sætte stregerne til den lokalplan, der gerne skulle vedtages af byrådet efter årsskiftet.

Rammerne ligger dermed fast - nemlig et grundsalg, der giver mulighed for at etablere et otteetagers arkitekttegnet beboelseskompleks med integreret biograf med flere sale,

Trigon har udarbejdet et projektforslag til Frederikshavn Kommune, der beskriver et boligbyggeri i røde mursten med indbyggede altaner, et stort parkeringsområde samt en integreret biograf med fire sale og foyer.

Tanken hos bygherren er, at projektet skal støtte op om den udvikling af Rådhusparken, der allerede er i gang.

- Det projekt, Trigon har på tegnebrættet til Værkergrunden, er på mange måder interessant. Det vil skabe attraktive boliger midt i Frederikshavn, og det vil styrke kommunens kulturliv, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Bygherren samarbejder med den lokale biograf om det spændende og nytænkende biografprojekt som en integreret del af den flotte arkitektur, der vil rejse sig på Værkergrunden.

Håbet er, at ejendommens beboere kan gå direkte fra tv-stuen til biografsalen, hvilket er et unikt koncept.

Biografen tænkes samtidig at blive et nyt samlingspunkt for alle kommunens filmelskere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...