Samlingsstedet Hytten holder bankospil søndag 10. november

Ø. HOLMEN: Der holdes Bankospil på Kvisselvej 62 i Ø. Holmen søndag 10 november kl 14.

Da spejderarbejdet for nogle år siden, af forskellige årsager, måtte lukke ned, stod der 2 hytter/huse og en stor loppelade ledige.

Hvad gør man ved sådanne lokaler ude i et meget skønt naturområde.?

Der var nogle lokale mennesker som lagde hovederne i blød” og mente det måtte kunne bruges som et lokalt samlingssted for området.

Der indkaldtes til et møde, hvor der blev indstiftet en forening ”Hyttens Venner”, som i dag tæller ca 50 medlemmer (privatpersoner og virksomheder) som betaler et årligt kontingent.

Hytten på Kvisselvej 62 lejes ud til forskellige former for sammenkomst, familiesammenkomster, fødselsdage, bryllupper, fætter og kusinetræf m.m.

Der bliver i forår og efterår holdt spis-sammen-aftener, som er meget populære.

De samler op til 50 deltagere og der snakkes, spises og synges fra højskolesangbogen.

Men nu gælder det altså Bankospillet nu på søndag, hvor man kan være heldig at få en and eller kylling med hjem, og der er også en hel masse andre gevinster.

Overskuddet fra spillet går til den daglige drift af Kvisselvej 62.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...