Netværks-cafe kan give vigtigt input til pårørende og autismeramte

FREDERIKSHAVN: Landsforeningen autisme, Kreds Nordjylland har forskellige arrangementer i det nye år, hvor også Frederikshavn sætter Autisme på dagsorden.

Det gælder blandt andet en cafeaften 30. januar på Nordstjerneskolen i Frederikshavn.

Cafe-netværksaftener henvender sig til nye som gamle medlemmer, hvor der vil være mulighed for at høre om autismeforeningen, til at få råd og vejledning til at takle hverdagsproblemer, skolesøgning, bevillinger, hjælp til selvhjælp osv. Der vil være mulighed for at møde medlemmer fra lokalforeningen Autisme Kreds Nord, som har erfaring som pårørende til autister.

Det kan være en svær situation at stå i, når man får et barn med en autismespektrumforstyrrelse eller man selv får en diagnose og skal lære at takle de udfordringer, det giver.

Det kan derfor være en hjælp, at søge kontakt til ligesindede og mødes med andre forældre for at hygge, udveksle gode erfaringer, understreger Mona Petersen, der sidde ri den nordjyske kredsbestyrelse.

Mødet indledes 18.30 0g holdes i KS2 klasselokale, Nordstjernen Skoleafdeling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...