Floorbal Danmarks pokalturnering i 2022 og 2023 markedsføres nu som Arena Nord Cup

KOMMUNEN: I slipstrømmen af en succesfuld afvikling af VM-kvalifikation i floorball tilbage i foråret, har Floorball Danmark underskrevet en ny aftale med Arena Nord i Frederikshavn.

Floorball Danmarks pokalturnering bliver frem til 2023 holdt i under navnet ” Arena Nord Cup,” og finalerunden afvikles i Arena Nords egne haller.

Og dermed bliver Frederikshavn det danske centrum for Pokal Final4.

Aftalen kommer efter, Arena Nord i forvejen har holdt flere store floorball-arrangementer, senest VM-kvalifikationsrunderne tilbage i foråret.

Allerede dengang stilede man efter at etablere et mere langsigtet samarbejde, og nu er det så blevet en realitet.

- For os at se, er Arena Nord det helt rette sted til Floorball Danmarks fremtidige turneringer og stævner, da floorball er - og længe har været - en populær sport med flere hold og klubber her i Frederikshavn.

- Der er stor opbakning til sporten i lokalmiljøet, og vi glæder os til også fremover at være del af den opbakning, siger Per Malmberg, direktør for Arena Nord.

Også hos forbundet selv er begejstringen mærkbar.

- Vi er lade for, Arena Nord går ind og støtter pokalturneringen som navnesponsor.

- Vi har allerede et tæt samarbejde med dem, og vi glæder os til endnu en gang at se Final Four afholdt i Frederikshavn, siger sekretariatschef for Floorball Danmark, Carsten Nymand Provstgaard.

Arena Nord har både kapaciteten og erfaringen med elitesportsevents og vil derfor kunne afvikle den kommende cup på en god, spændende måde.

- Vi glæder os rigtig meget til at stille vores ressourcer til rådighed for de bedste herre- og kvindehold i foreløbigt 2022 og 2023, understreger Per Malmberg.

Arena Nord Cup afholdes for første gang 15. og 16. januar 2022.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...