Den kendte mad ud af huset forretning lukker med udgangen af marts

Kære kunder. Vi har i dag taget en stor og tung beslutning. Vi lukker Anne-Mad pr 31-03-2020.

Sådan skriver ægteparret Anne og Bjarne Christensen på Anne- Mads hjemmeside og de fortsætter:

- Vi behøver vist ikke at forklare, hvad coronavirus gør ved små virksomheder (og lige i vores højsæson).

Derudover har vi det seneste år været udfordret med hensyn til at jeg har været delvis sygemeldt (godt slidt efter 40 år som kok) og helbredet bliver ikke bedre.

Det har været hårdt for Bjarne, selv om han nødigt indrømmer. Han har jo også været på banen lige så længe som mig.

Vi er enige om at vi ikke har energien til igen at komme ovenpå efter sådan en krise.

Vi vil gerne takke alle vores trofaste kunder gennem næsten 30 år.

Vi håber at Danmark og resten verden snart kommer igennem denne langvarige krise.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...