Flere end 5000 klar til fest på Knivholt
FREDERIKSHAVN: Der er udsolgt til lørdagens store udendørs satsning - rock på Knivholt.
Onsdag gik man for alvor i gang med at bygge op til det store rock og torsdag havde det allerede taget fin form.
- Men det er naturligvis super, at vi på forhånd kan sige at alt er udsolgt, siger Casper Høgsted, som er en af de mange frivillige med tilknytning til Kvissel-Ravnshøj Idrætsforening.
Han lover dog, at der er knap 100 billetter til de, der stiller sig i kø lørdag formiddag - men flere er der heller ikke.
Casper Høgsted og flere af de frivillige tovholdere har været med siden 2003, så de ved, hvad der skal til for at nå i mål.
I år er der flere nyskabelser - blandt andet den lille udendørs scene, hvor blandt andet Rasmus Nøhr kommer til at optræde og ved siden af den nyskabelsen - det store Drinx-telt, hvor der blandt andet var udsolgt til ginsmagningen.
Vi har skabt den lille scene og lukket for teltscenen. det gør vi fordi vores kunstnervalg i år fordrer mere plads til tilskuerne, og det skaber vi på denne måde, siger Casper Høgsted, der glæder sig til at kunne åbne pladsen kl. 11.00 lørdag.
Store scene byder på følgende:
13:00: Nephew
15:15: Østre Gasværk
17:15: Birthe Kjær & Feel Good Band
19:15: Wafande & Shaka Loveless
21:15: Lars Lilholt Band
23:30: Queen Machine
Den nye lille scene byder på:
14:30: Rasmus Nøhr
16:30: Rasmus Nøhr
18:30: Sko & Torp
20:30: Sko & Torp
22:45: Double D
Rock i Frederikshavn lukker 01.00 natten til søndag.