Henrik Rindom der besøgte SIND i Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: Det foregik i Spar Nord Lounge i Arena Nord, og der var over 200 deltagere, der intenst lyttede til foredraget, som handlede om psykisk sårbare og misbrug.

Henrik Rindom er anerkendt i vide kredse herhjemme, og til daglig er han overlæge i Stofrådgivningen, som er et behandlingstilbud for unge med misbrug.

Henrik Rindom indledte sit foredrag med at fortælle, at han selv havde været misbruger. I forbindelse med en personlig krise havde han et skadeligt forbrug af alkohol, men vænnede sig fra ved at deltage i en uddannelse, fremfor at sidde på værtshus.

Henrik Rindom er også tidligere ryger, men stoppede for over 20 år siden, men rygetrangen er der stadig.

Dobbeltdiagnosepatienter blev et stort emne, og for deres vedkommende kunne Henrik Rindom fortælle, at skizofrene er generet af positive og negative symptomer.

Nogle patienter er brugere af rusmidler, og her kan man med fordel reducere medicinen, så de holder op med rusmidlerne.

Hash blev også vendt, og her var Henrik Rindom klar i sin tale. Han ser gerne, at den bliver legaliseret, og mener at samfundet bruger mange penge på kriminalisere, og politiet uanede ressourcer på at bekæmpe det, men ingen tiltag har virket.

Henrik Rindom mener, at man skal bruge alle ressourcerne på forebyggelse, så man på sigt får færre mennesker der starter med at ryge hash.

- Rygning burde forbydes, så kort og kontant udtrykte Henrik Rindom det.

Flere end 14.000 mennesker dør årligt af sygdomme relateret til rygning.

Henrik Rindom fortalte, at vi skal være bedre til at tale med vore psykisk syge med dobbeltdiagnose, og forstå deres motivation for at bruge rusmidler.

Det var også meget indtrængende for Henrik Rindom, at komme med en kraftig advarsel mod brugen af lattergas blandt unge mennesker.

Lattergassen har en svag morfinvirkning, så man kan blive afhængig af den, og når man tager gassen, får man ingen ilt ned i lungerne, og det kan være livstruende.

Han lod ingen tvivl tilbage om det største problem herhjemme.

- Det er uden sammenligning alkohol. Der er over 140.000 danskere, som er total hjernevasket på alkohol, men her lever vi i en sen middelalderlig opfattelse af, at nu skal de bare tage sig sammen.

Et meget lyttende publikum sluttede aftenen af med spørgsmål, og det var med stående klapsalver at Henrik Rindom forlod podiet efter mere end to timers spændende foredrag.

SIND’s næste arrangement er torsdag den 4. april, hvor der underholdning og foredrag med multikunstneren Leif Sylvester og journalist Peter Hagelund.

Dette arrangement afholdes på Scandic The Reef i Frederikshavn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...