Butikskæden med 189 butikker har været på det danske marked i 41 år

FREDERIKSHAVN: 3. november slår den nye Aldi på Gl. Skagensvej i Frederikshavn dørene op.

I den anledning byder Aldi indenfor til et helt nyt butikskoncept med masser af dansk frugt, grønt og kød, duften af friskbagt bake-off og inspirerende spotvarer.

- Den nye butik er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det har været hårdt arbejde at gøre den klar, men nu er vi næsten i hus. Vi glæder os derfor ekstra meget til den store åbningsfest, hvor vi har planlagt sjove aktiviteter for børn, unge, voksne - og barnlige sjæle, fortæller butikschef Cuong Kim Pham.

- Den nye butik danner rammerne om en helt ny Aldi, der fremover skal byde kunderne på økologiske varer, danske grøntsager, kød i en høj kvalitet og nybagt bake-off til de samme lave priser, som man kender fra den gamle butik. Vi håber, at kunder - nye som gamle - vil tage godt imod den nye butik og få nogle gode indkøbsoplevelser hos os", fortæller butikschef Cuong Kim Pham om det nye koncept.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...