FREDERIKSHAVN: Med virkning fra 1. februar har Frederikshavn Kommune privatiseret al madleverance til ældre borgere,

Det sker ved at den kommunale madservice nedlægges og opgaven således fremadrettet påhviler de tre private firmaer - Dronninglund Hotel, Sønderup Landkøkken og Det Danske Madhus.

Selv om det nærmest er historisk, at Frederikshavn Kommune ikke længere kan tilbyde madservice, så skyldes det milliondyre investeringsbehov for at vedligeholde en produktion, der i forvejen giver underskud.

- Den kommunale madservice, der producerer køle-vakuum mad, har haft underskud i årevis, og mange ting er prøvet for at rette op på økonomien - uden held. Derfor er det nu på tide at prøve noget andet, siger formanden for ældrerådet i Frederikshavn Kommune, Hanne Andersen.

I alt er der cirka 350 kunder i Frederikshavn Kommune, som nu skal vælge hvilken leverandør, de vil have maden fra.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...