Skraldefolkene fortsætter arbejdsnedlæggelsen

FREDERIKSHAVN: Der var på morgenmødet for skraldefolkene fra Remondis Frederikshavns, stor skuffelse og frustration at spore blandt de mange skraldefolk.

Tillidsrepræsentant Palle Jørgensen kunne på morgenmødet fortælle, at der ikke har været nogen henvendelse fra virksomheden, som ikke vil forhandle så længe folkene ikke er i arbejdede.

Remondis ventes dog at deltage i et forhandlingsmøde i firmiddag hos 3F i Frederikshavn.

- Vi har ikke modtaget afbud, men vi har heller ikke modtaget en accept af mødet. Vi forventer da at de kommer, når de ikke har meldt afbud, siger faglig sekretær Per Thorup.

Skraldefolkene har besluttet, at de vil møde op i Skippergade 24 kl. 10.30 for at støtte deres forhandlere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...