De renoveres for fuld styrke i Krostuen

AALBÆK: Den gamle krostue på Aalbæk gl. Kro er i øjeblikket ved at få den helst store ombygning.

Håndværkerne har været i gang i et par måneder og har her på seneste haft hele hotellet for sig selv, sammen med hotelejer Ulla Mosich.

Hun har haft en del at gøre med både aflysninger og bookinger til når hotellet og Danmark åbner op igen efter corona-krisen.

- Vi vil gerne stille og roligt transformere os om til lidt mere badehotelstilen, fortæller Ulla Mosich.

- Vi har jo proveniensen for at hedde Badehotel, da hotellet i gamle dage hed Aalbæk gl. Kro og Badehotellet.

- Det fik vi også sat på enden af vores nordlige værelsefløj, da den blev bygget.

- Vi trængte til at komme væk fra det brune look i Krostuen.

- Den har næsten set sådan ud siden vi kom i 1984. Dog har vi holdt det vedlige med maling og renovering.

- Men nu trængte det til et ordentligt løft.

Indretningen af stuen skal svare til det vi har renoveret på værelserne gennem de sidste par år, så det kommer til at matche.

Krostuen får en lys hvid farve og der kommer nye borde og stole.

Bordene bliver to-mandsborde, idet de giver en bedre belægning i stedet for 4 mandsborde og så skaber det mere plads i rummet.

- De gamle egetræsborde, der stod her, vil blive brugt som bundstykker ved vinduerne. Der kommer en ny opbygget bar, selvfølgelig med det der hører sig til bag en bar.

Krostuen der i ældre tid også var et værtshus, har i mange år været en krostue med spisning, hvor man kan nyde god kro mad. Det vil fortsat blive krostue med spisning, bare i et andet look.

- Jeg overvejer om vi skal omdøbe Krostuen til et andet navn. En konkurrence med et nyt navn, kunne måske være en idé, siger Ulla Mosich, som håber at Krostuen står færdig til påske, hvor hotellet måske kan åbne igen efter påske.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...