Børnene Dag på Danica og Vinga

FREDERIKSHAVN: Samtidig med Flådestationens åbent hus havde Stena Line igen i år Åben Båd på Stena Danica og Stena Vinga. På begge både var der masser af aktiviteter og som sidste år kunne man denne dag købe overfart og ferie til udvalgte destinationer med rabat.

På Stena Danica var der åbent i begge butikker og der var lidt godt til ganen flere steder på båden.

Der var mulighed for at hilse på Kaptajnen på broen eller for at besøge maskinrummet.

I cafe’en var der lang kø for at prøve sit helt ved lykkehjulet, hvor der var flotte præmier.

White Hawks spillerne uddelte holdbilleder og skrev autografer i The Bar, hvor også frederikshavnske Camille, kendt fra The Voice, underholdt to gange.

Der var i det hele taget gang i den på hele båden, og hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro man var på vej til Sverige.

Stena Line’s nye færge Stena Vinga, havde indrettet bildækket til forskellige aktiviteter som mooncars og hoppeborg, og der var pølsevogn med gratis hotdogs.

Her var der også mulighed for en guidet rundvisning til maskinrum og til kaptajnen på broen.

- Vi har haft en helt fantastisk dag. Fra starten af kl. 13.00 var der gang i den på begge både og der har i løbet af 3 timer været ca. 2600 gæster ombord. Vi kan melde udsolgt over hele linjen af pølser, kanelsnegle og drikkelse, og vi er virkelig glade for at få den her mulighed for at vise vores færger frem for frederikshavnerne, fortæller en glad Gitte Krogh, som er marketingansvarlig hos Stena Line.

Det har været børnenes dag – helt utrolig mange børn deltog på skattejagten på Stena Danica.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...