15. august, var det præcis 40 år siden at den dengang 14-årige Niels Heitmann startede med at dyrke jiu-jitsu (selvforsvar) i Frederikshavn Budoklub.

I dag er det Niels der selv underviser børn og unge mennesker i selvforsvar. Niels har de sidste 7 år undervist drenge og piger fra 8 til 12 år på holdet ”Jiu-Jitsu-Kidz” der træner hver torsdag kl. 17-18 i Atletcentret.

Niels har de første mange år af sit Jiu-jitsu-liv deltaget meget aktivt i et utal af fællestræninger og sommerlejre rundt om i landet, og efter 11 år opnåede Niels at få det sorte bælte i Jiu-Jitsu.

Aktiviteterne stoppede dog ikke her, og sideløbende med at Niels underviste på klubplan underviste han nu også på diverse træningslejre som DGI-landsinstruktør. Niels har været med i DGI’s aktivitetsudvalg på landsplan for budosport, og har i en periode været formand for DGI Nordøstjyllands budoudvalg.

Niels Heitmann har i en kortere periode været formand for Frederikshavn Budoklub, og i forbindelse med hans 25-års jubilæum blev han udnævnt til æresmedlem af Frederikshavn Budoklub.

Niels’ jubilæum blev fejret i klubregi med et arrangement, hvor ”gamle dage” blev drøftet ivrigt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...