FØDSELSDAG: Den skæve ide er i dag forankret hos alle frederikshavnere - og 150.000 besøger anlægget hvert år

FREDERIKSHAVN: Det er præcis 30 år siden første spadestik blev taget til projekt Bangsbo Botanisk Have.

Og det skal fejres.

Og det bliver det torsdag 29. november fra 8.30 til 13.

I den årle morgen er der kaffe til morgenvandrerne og fra kl. 10 befolkes området af børn, der sammen med naturvejleder Bo Storm laver foderkugler, kigger efter fugle og nyder oplevelsesstien.

Når klokken slår 12 slag, så vil Botanisk Haves gartner Ellen Ræbild og naturvejleder Bo Storm traktere luren, juletræet vil blive tændt og borgmester Birgit Hansen vil holde fødselsdagstalen., som naturligvis følges op med en fødselsdagskagemand.

Endelig vil formanden for Bangsbo Botaniske Have, Preben Reinholdt, afsløre en stor gave, som haven har fået i anledning af fødselsdagen.

Når man fylder rundt, så er der en ganske særlig god grund til at lade blikket fare tilbage til dengang, det hele startede - nemlig ved første spadestik i 1988.

Spadestikket skete som et indlæg i en stor kommunal debat om fremtidsudvikling - og selv om projektet allerede fra start blev mødt med hovedrysten, så rystede projektets faddere ikke på hånden.

Tværtimod tog de endnu fastere om spaden og gik i gang.

Og resultaterne har været synlige.

Ny park, ny krydderurtehave, ny sansehave, ny gartnerbolig, nyt tehus, ny botanisk afdeling, nye spaltebede. Nyt og nyt og nyt.

Og set i forhold til de kæmpe resultater skabt for små midler og af en skare af ildsjæle med hang til havearbejde og socialt fællesskab om et projekt, der har grokraft - suppleret med entreprenørernes store maskiner, som har banet vejen for anlæggene.

30 år er ingen tid set i et historisk lys, men 30 år er langt flere end projektets faddere havde forudset, da de i 1988 satte spaden i jorden.

Dengang var tidshorisonten 10 år.

- Vi har jo unge og energiske, siger Herluf Johansen, der har været en af de unge primusmotorer gennem alle årene.

Men mange bliver som bekendt klogere med alderen, og det skulle også vise sig at holde stik i dette tilfælde.

Rigtig mange ting skulle afklares, før Bangsbo Botaniske Have var blevet anerkendt som stedet, hvor man til enhver tid kunne finde inspiration, eller finde ro til at fundere over historiens vingesus.

Første step var at genetablere det gamle haveanlæg omkring den ærværdige gamle Bangsbo Hovedgård, hvor mange kulturmæcener igennem tiderne havde fundet inspiration.

Der blev tilført en rosenhave med omkring 200 rosensorter heriblandt selvfølgelig Bangsbo-rosen samt en læge- og krydderurtehave med omkring 150 forskellige sorter, som senere blev udbygget med en sansehave med ophøjede bede og skilte med punktskrift, en indførselshistorisk frugt- og bærhave med udførlige oplysninger om planterne oprindelse og meget, meget mere.

Alle disse nye initiativer og flere til er resultatet af alle de sprudlende ideer, der igennem årenes løb er fremsat af de driftige mennesker bag Botanisk Have, og som er ført ud i livet af ikke mindst Botanisk Haves Vennekreds - og det gartnerkorps, der knokler på dag efter dag.

Og selv om man nøje har fulgt planen og ideerne fra 1988, så er man ikke i mål endnu.

Område 7 - Danmarks vilde blomster, er sidste område inden ideerne er ført helt ud i livet, og selv om spaden sættes i jorden her i 2019, så kan der gå en rum tid inden man er helt i mål.

- Vi lærte på den hårde måde, at drømme er super gode at have, men der skal også realisme ind i tingene for at skabe forankringen og ejerskabet. Derfor har det taget længere tid end planlagt - og godt for det, siger Herluf Johansen, der her i 30-året kan glæde sig over at haveanlægget i dag besøges af 150.000 årligt - ud over de 6000-8000, der kommer i forbindelse med Blomsterfestivalen.

Her i 30-året er det spændende at se tilbage på de mange indsatsområder, der hver i sær har skabt grundlaget for at Bangsbo Botaniske Have i dag indskriver sig som en international anerkendt botanisk have - og Danmarks nr. 2.

- Vi har utrolig mange gode ambassadører som poster vores have rundt omkring i verden - og så har vi selvfølgelig også noget ganske særegent at byde på i form af de imponerende spaltebede, som også ligger i den internationale elite, siger Herluf Johansen.

Grundlaget for spaltebedene blev lagt i en november aften 2008, hvor Herluf Johansen lavede en aftale med verdens førende specialist og i 2009 gik han så i gang med at hive og slide i tunge sten - samlet 200 tons af slagsen.

Specialisten eller spaltebedskunstneren Zdenék Zvolanek, skabte et stenbed af lodret stablede sten og det gav en række dybe og lodrette spalter, som planternes rødder i dag finder både fugtighed og kølighed i.

- Og de, der har besøgt bjergområder, vil uden tvivl nikke genkendende til, at sådan er naturen sandelig også indrettet rigtig mange steder, siger Herluf Johansen.

Og med Zdenék Zvolaneks kyndige hånd rejste Botanisk Haves spaltebede sig med amerikanske klipper, klipper fra Spanien, alperne og mange andre steder rundt verden.

- Det er en fantastisk have, og i modsætning til andre botaniske haver er her fri adgang for alle. Publikum kan komme helt tæt på alle planterne. Det er enestående, sagde Zdenék Zvolánek dengang - og det mener han stadigt for han følger havens udvikling tæt.

Det gør vi andre også - og kan vi vente længe nok - måske to eller måske fem år, så er også det sidste område færdigt, og dermed er planen fra 1988 fuldført.

- Nu går vi i gang så småt næste år. Hele anlægsprojektet vil koste op mod fire millioner og dem har vi endnu ikke. Derfor sætter vi projektet i gang etapevis, siger Herluf Johansen, som samtidigt understreger, at man ud over anlægsmidlerne også skal have en konstruktion klar, så man kan vedligeholde det anlæg, man får sat på skaft.

- Det har været vores mantra gennem alle årene at sørge for, at der ikke sættes anlægsarbejder i gang før vi har styr på den efterfølgende drift.

- For selv om der er mange frivillige hænder i Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds, der gerne smøger ærmerne op hver onsdag aften, så skal der også professionelle kræfter til for at holde niveauet og retningen.

- Men jeg har en god mavefornemmelse, så jeg tror at Danmarks Vilde Blomster er et område, der er inden for rækkevidde, siger Herluf Johansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...