Med fem billeder i gennemsnit om dagen hver dag i 1970erne fulgte tidligere pressefotograf Bent Jakobsen (Jakob), udviklingen i Frederikshavn så tæt, som det næsten er muligt. I alt blev det til omkring 18.000 ”lokale” billeder i det ti-år, der så fuldstændig forandrede byen.

Som pressefotograf på Frederikshavns Avis var han altid på pletten. Han registrerede som få de mange forandringer, der prægede byen. Som han selv siger det, når han i dag ser tilbage, at da halvfjerdserne holdt sit indtog, var der ikke engang et rigtigt rådhus.

- Byrådssalen var indrettet i den gamle kommandantbolig, hvor også folkeregisteret havde kontorer. Dér havde jeg tilmeldt mig som ny borger, da jeg i 1968 flyttede til Frederikshavn og brugte min uddannelse som fotograf hos Frigga på Kalksværksvej. Den kommunale socialforvaltning havde til huse i konsul Cloos gamle domicil i Havnegade, mens andre dele af administrationen for den voksende Frederikshavn kommune var flyttet på hotel i det nybyggede Jutlandia.

Delt af jernbanen

Bent Jakobsen husker også, hvordan Krudttårnet som byens historiske vartegn lå klemt inde mellem den gamle kulkaj og Frederikshavn værft, mens banegården havde plads dér, hvor biblioteket og kunstmuseet nu ligger. Alpha Dielsel lå stadig i Søndergade.

- Og så var byen delt af jernbaneoverskæringer i Nørregade, Vestergade, Asylgade og Søndergade. Det var en gyldig undskyldning, hvis man kom for sent til en aftale, bare at sige, at bommen var nede. Men så skete der noget. I løbet af 1970erne blev der vendt op og ned på det hele og meget mere.

- Nye forretninger dukkede op, mens andre ændrede sig. Vi fik både grillbarer og pizzarier, mens gadesalget af fisk fra fiskevognene lige så stille forsvandt. Og så kom er masser af svenske turister, der brugte masser af svenske kroner med stor købekraft på grund af den høje kurs.

Vi fik ny borgmester

- Vi var også blevet noget så fint som storkommune. Havde fået Understed, Gærum, Elling samt Ravnshøj ind under os. Og vi fik ny borgmester. Det var Villy Christensen. Han var kommet til Frederikshavn som nyansat skoledirektør, men blev i stedet borgmester. Han var socialdemokrat, men efter min mening ikke særlig social og heller ikke demokrat, siger Bent Jakobsen.

- Til gengæld var han meget magtfuld, handlekraftig og dygtig. Han styrede i et tæt samarbejde med venstres Knud Uggerhøj den udvikling, der prægede Frederikshavn i de aktive 1970ere.

- Og på begge byens skibsværfter var der travlhed. I en periode søsatte Frederikshavn Værft et nyt skib hver tredje måned, og naturligvis var Avisen på pletten hver eneste gang med foto til forsiden og tekst om ”Endnu et skib klar til at løbe af stablen”.

- Der var bare det problem, at søsætningen altid skete kl. 12. Frederikshavns Avis var en eftermiddagsavis, så der var ikke tid nok fra det øjeblik, hvor skibet gled i vandet til avisen skulle i trykken. Det blev så klaret ved på forsiden at fortælle om, at ”i dag kl. 12 svingede rederens smukke datter champagneflasken mod skibets skrog”.

Og så et flot foto knipset dagen før af skibet, og det gik hver gang – næsten. Én gang led det lokale dagblads troværdighed dog et lille knæk, for på grund af lavvande havde værftet udsat søsætningen, og vi havde skrevet, at skibet allerede var gledet i vandet.

Krudttårnet flyttes

- Værftets travlhed i de hektiske 1970ere medførte også diskussionen om flytning Krudttårnet, som blev en kendsgerning i august 1976. Det var værftets behov for plads til en ny tørdok, der var afgørende. Det eneste sted en ny tørdok kunne bygges var der, hvor Krudttårnet havde ligget i flere hundrede år. Viljen var der. Pengene til flytningen var der, så tårnet står i dag og pranger på sin nye position og er som vartegn med til at skabe nye aktiviteter i byen.

- Og så kom dronningen med både ægtemand og sine to knægte, husker Bent Jakobsen. Der manglede kun én ting, nemlig græs omkring tårnet. Heldigvis havde vi en opfindsom kommunegartner, der blandede karsefrø og græsfrø. I løbet af en god uges tid var hele området grønt.

Bent Jakobsen lægger ikke skjul på, at det var hektiske dage og år i 1970erne i Frederikshavn. Han var som pressefotograf altid på pletten med fingeren på trykknappen, så hele byen kunne følge med i den udvikling, de selv var en del af.

Jakob begyndte som pressefotograf på Frederikshavns Avis i 1969 og gik på pension i 2009. Med fem billeder i gennemsnit hver dag – ikke kun i 1970erne, men frem til 2009 - er det blevet til omkring 72.000 billeder. Bent Jakobsen er i dag 77 år.

En serie om 1970 -erne

I forbindelse med købstadens jubilæum sidste år var der særlig et ord, der gik igen og igen i de mange skåltaler - nemlig stolthed.

Stolthed over at være frederikshavner, stolthed over det, som købstaden har udviklet sig til, og stolthed over at det er sket på trods - altså helt ved egen indsats.

Men meget af stoltheden ligger tilbage i det Frederikshavn, som buldrede afsted i 70’erne.

Kan det krasse frederikshavnske vid - og den selvforståelse, som ikke mindst 70’ene grundlagde i byens borgere, så bruges til et nyt løft af købstaden, her hvor vi står på tærsklen til 2020?

Det spørgsmål kan man måske finde svar på ved at se tilbage til 70’erne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...