Frederikshavn mister lyntogene

0
DSB må endnu en gang sende sorteper videre til frederikshavnerne. Heldigvis er Nordjyske Jernbaner på skinnerne og forsøger at finde løsninger.
Fra 2019 skal alle skifte i Aalborg. DSB’s tog er ikke klar til de nye signaler

Seks gange dagligt kan man hoppe ombord i et lyntog i Frederikshavn, og tage turen til hovedstaden.

Det er slut i 2019 også selv om Transportministeriet havde givet lovning på det.

Og det vil betyde, at alle passagerer skal skifte i Aalborg.

Baggrunden er at der er flere forsinkelser i udrulning af det nye landsdækkende signalsystem, ERTMS.

– Det er brandærgerligt, at det forsinkede signalsystem nu rammer de nordjyske togpassagerer på den her måde.

– Fra Regionsrådets side vil vi til gengæld gøre alt hvad vi selv kan for at sikre, at borgerne i Vendsyssel tilgodeses bedst muligt inden for de ændrede rammer, vi stilles i udsigt, lover regionsrådsformand Ulla Astman.

Det fremtidige signalsystem forventes nu først udrullet i hele landet i 2024, men det vil dog blive taget i brug i Vendsyssel allerede fra 2019 som det første sted.

Og det er problemet.

For på det tidspunkt er DSB – modsat Nordjyske Jernbaner – ikke klar til at håndtere det nye signalsystem i alle deres tog. Derfor bliver det i stedet Nordjyske Jernbaner, der skal levere al togkørsel i Vendsyssel.

– Det har været en meget central del af vores aftale med Transportministeriet, at der fortsat skulle køre lyntog til Frederikshavn. Men det kan desværre ikke lade sig gøre fra slutningen af næste år, har vi nu pludseligt fået at vide, fortæller Ulla Astman.

Den nye plan betyder, at der fortsat kan etableres en stikbane til Aalborg Lufthavn i 2020 eller 2021, og at lyn- og IC-togene derved får Aalborg Lufthavn som endestation.

Udmeldingen fra Transportministeren giver dog nogle udfordringer for Nordjyske Jernbaner.

– Vi overtog den regionale togdrift den 6. august, og er kommet godt igennem de første 100 dage. Efter nogle indkøringsproblemer har vi fået etableret en stabil kørsel med god rettidighed, og vigtigst af alt har passagererne taget rigtigt godt imod os. Vi må nu se på hvorledes vi kan få køreplanerne justeret, så vi fortsat kan yde vore kunder den bedste service, siger direktør Peter Hvilshøj, Nordjyske Jernbaner.

Ændringerne i køreplanerne vil blive gennemført i december 2018 i forbindelse med overgang til den nye køreplan for 2019.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close